Hjertesorger er forfærdelige, men vi står klar til at hjælpe dig igennem dem og gøre dig klar igen til cuffing season.
Lige nu læser andre
Når man får sit hjerte knust, så er der én bestemt ting, man har brug for – og det er at skrige med på sange, der handler om ulykkelig kærlighed og frembringer alle sine følelser – eller at få grædt ud. Vi har fundet fem bud på sange til dig, der står lige midt i et heartbreak – eller som bare har brug for at komme ud med noget.
Billie Eilish – “The Greatest”
Billie Eilish’s katalog indeholder rigtig mange sange, der er perfekte til ens knuste hjerte. “The Greatest” har den kraft, der skal til, når det eneste man har brug for er at råbe, skrige og græde på samme tid.
Taylor Swift – “All Too Well (10 minutes version)”
Taylor Swift er kendt for at skrive sange om heartbreak og dumme ekskærester, og derfor kan vi da heller ikke komme udenom hende nu. Den helt ideelle sang er den 10 minutter lange version af sangen “All Too Well”, der tager én gennem hendes breakup med sin kæreste – og når først man har lært sangteksten, så kører den på repeat indtil ens hjerte er ved at hele igen.
Olivia Rodrigo – “Traitor”
Har du en bil, så sæt dig ind, kør en lang tur og syng med på den her, mens regnen siler ned udenfor. “Traitor” er den perfekte skrigesang, når man skal ud med alle sine aggressioner. Olivia Rodrigo har også lavet en del andre breakup-sange, som du kan tjekke ud, hvis det bliver nødvendigt med flere i samme dur.
Guldimund – “Dem, vi plejede at være”
Guldimund leverer en mere rolig, men også sørgelig og nostalgisk følelse, som man også kan få brug for midt i alt raseriet. Når man egentlig bare har brug for at sidde og stirre ud ad vinduet, så sætter du “Dem, vi plejede at være” på.
Læs også
Annika – “Knuser hjerter”
Annika (billede) beskriver processen i at få knust sit hjerte, og det dobbelte spil der kan være i et breakup. Skal den sassy attitude frem, skal du lytte lidt til, hvad Annika synger og når du er klar- så skrål med.