Tjeck.dk
Forside Musik Koncerter i weekenden, som du stadig kan nå med til

Koncerter i weekenden, som du stadig kan nå med til

Koncerter i weekenden, som du stadig kan nå med til
Foto: Gudmormedia

Det kan være svært at finde ud af, hvad weekenden skal bruges på. Her får du fem musikalske bud, som stadig har ledige billetter.

Lige nu læser andre

Der er et hav af koncerter i Danmark året rundt, men det er langt fra alle, man når at opleve. Det kan også være svært at holde overblikket over, hvilke artister der spiller – medmindre det er ens favorit. Heldigvis er der masser af muligheder hver weekend for at opleve god musik live.

Vi har samlet fem koncerter i denne weekend, hvor der stadig er ledige pladser.

The Darkness
Tidspunkt: Lørdag den 4. oktober kl. 20.00
Lokation: Poolen, København

The Darkness er et britisk rockband, der slog igennem med albummet Permission To Land, hvis hitnummer “I Believe in a Thing Called Love” har over 314 millioner afspilninger på Spotify. Bandet henter inspiration fra blandt andre Queen, AC/DC og Aerosmith. Billetter kan købes via Ticketmaster.

Better Lovers
Tidspunkt: Fredag den 3. oktober kl. 20.30
Lokation: Pumpehuset, København

Better Lovers er et amerikansk metalcore/hardcore punk-band fra Buffalo, New York, dannet i 2023. Deres debut-EP God Made Me an Animal kom samme år, og i 2024 udgav de albummet Highly Irresponsible. Bandets lyd kombinerer aggressive riff, komplekse rytmer og intense vokaler. Billetter kan købes via Ticketmaster.

JME
Tidspunkt: Lørdag den 4. oktober kl. 20.00
Lokation: Train, Aarhus

JME er en britisk grime musiker og producer fra London. Han slog igennem med albummet Famous? og cementerede sin position i grime-scenen med Integrity>. Han er kendt for skarpe rim og en kompromisløs autenticitet. Billetter kan købes via Ticketmaster.

Døtre
Tidspunkt: Lørdag den 4. oktober kl. 19.00
Lokation: Volume Village, Aarhus

Læs også

Døtre (billede) er et dansk duo/kollektiv, som debuterede i 2023 med singlen Follow og senere udgav ep’en I’d Rather Stay Awake. Deres musik er vokalbaseret, elektronisk art-pop med voluminøse harmonier og ærlige, teatralske tekster. Billetter kan købes via Ticketmaster.

South Gate Jazzmen
Tidspunkt: Lørdag den 4. oktober kl. 11.00
Lokation: Gimle, Roskilde (fri entré)

South Gate Jazzmen er et dansk New Orleans-inspireret jazzband, dannet i 1961 i København. Bandet blev hurtigt kendt i DDR og turnerede ofte i Østtyskland. De er kendt for deres glade og swingende musik. 

Ads by MGDK