Tjeck.dk
Forside Musik Hvad Taylor Swift lytter til lige nu

Hvad Taylor Swift lytter til lige nu

Hvad Taylor Swift lytter til lige nu
Universal Music

Den albumaktuelle Taylor Swift giver fans indblik i sin playliste – vi har samlet sangene til dig.

Lige nu læser andre

I anledningen af udgivelsen af sit tolvte album “The Life of a Showgirl” afslører Taylor Swift nogle af de sange, hun selv lytter mest til lige nu. I en podcast hos SiriusXM slår hun fast at “Tate McRae er fantastisk. Sombr er fantastisk.” Selv støtter hun kunstnere ved at streame deres musik.

Kunstneren Sombr, som er en af de artister Taylor Swift nævner, var hurtig til at reagere på anerkendelsen. På sin TikTok lægger han en video op, hvor der står: “Vågnede til, at Taylor Swift har sagt, at min musik er fantastisk. Hvad er mit liv blevet til?”

I talkshowet The Tonight Show Starring Jimmy Fallon udtaler Taylor Swift om Tate McRae: “Åh, Tate McRae har en virkelig god ny sang kaldet ‘Tit for Tat’. Den bør man lytte til.” På sin Instagram Story poster sangeren et klip fra interviewet og skriver “Oh my Godddddddddd, whaaaaaaaaaaat.”

“Tit for Tat” bliver udnævnt af Billboard til at være Tate McRaes største solohit til dato og debuterede også som nummer tre på Billboards Hot 100. Flere har spekuleret i hvorvidt sangen er om bruddet med kunstneren The Kid Laroi. Det skyldes blandt andet linjerne: “The day I met you, boy, I thought it was a blessing / In the heat of it, I always took your side / It’s a shame you out here tryna make it messy”. 

I The Tonight Show Starring Jimmy Fallon nævner Taylor Swift også Gracie Abrams og udråber “That’s So True” som sin yndlings fra venindens diskografi. De to artister har før arbejdet sammen på Gracie Abrams’ The Secret of Us (Deluxe), hvor Taylor Swift er feature på sangen “Us”.

Ads by MGDK