Tjeck.dk
Forside Musik Lord Siva drager på efterårsturné – her er fem pletskud...

Lord Siva drager på efterårsturné – her er fem pletskud fra den populære stjerne

Lord Siva drager på efterårsturné – her er fem pletskud fra den populære stjerne
Foto: Rasmus Rørbæk

Lord Siva har et stort sangkatalog bag sig, og det tager han med rundt til større danske byer i november-måned. Vi har fundet fem af de bedste sange som optakt til turnéen.

Lige nu læser andre

Den nordjyske musiker Brian Sivalaban – bedre kendt som Lord Siva – tager sine mange hits med på turné rundt i landet i november-måned. Over fire dage gæster han Aalborg, Odense og Aarhus, inden turneen slutter af på Store Vega i København.

35-årige Lord Siva, som måske er bedst kendt for kæmpehittet Solhverv og den engelsksprogede Paris, blev hurtigt en yndling for sit poppede og r’n’b-ede univers som blev leveret på baggrund af detaljerige og drømmende beats.

Selvom kunstneren fortsat kun er i første halvdel af sine tredivere, er Siva allerede en rutineret musiker, og vi har været et smut i bagkataloget for at finde fem fuldtræffere i en flot karriere forud for den kommende mini-turné.

Mr. Usikker – 2025

Sangernes seneste udspil er singlen Mr. Usikker, som blev udsendt i slutningen af august. Her synger Lord Siva om den usikkerhed og sårbarhed, som er forbundet med at give sig hen til et andet menneske.

Læs også

Det et nummer, som endnu gang viser Sivas imponerende evner som sangskriver, og han er hudløst ærlig omkring de følelser, der rumsterer i ham. Lord Siva har ved flere lejligheder vist, at kærlighed og mennesker er en kompliceret, ikke konstant størrelse, og det viser han endnu gang på Mr. Usikker,

“Se om vi kan finde hinanden i det her liv – og det næste”. Mere inderligt bliver ønsket om kærligheden nærmest ikke. Det er næsten Lars H.U.G’sk,

Solhverv – 2020

Vi kommer ikke uden om det. Kæmpehittet, som ramte hårdt midt i det herrens år 2020, og som toppede hitlisterne i flere uger. Det var et skelsættende nummer for Lord Sivas katalog, som for en stund erstattede hans ømhed og måske endda ærefulde respekt for kærlighed med poppet optimisme og håb.

Det var tiltrængt midt i 2020, og Solhverv katapulterede også Lord Siva ind i bevidstheden hos et større publikum. Et nummer man bare havde lyst til at høre igen og igen den sommer.

Læs også

Tilbage – 2014

Åbningsnummeret på albummet ‘180’ er et stort produceret nummer, som imponerer med fokusset på detaljer i beatet og endnu engang er sangskrivningen knivskarp.

“Jeg er træt i min krop, så jeg kommer ik’ op. Jeg’ oppe alligevel, ved ikke om jeg kommer tilbage, men jeg når det nok i morgen.”

Der er en refleksion over et liv, som på en side lyder som enhver andet ung menneske, der har lidt svært ved at tage sig sammen. Men lige efter synger Siva – som den unge sangstjerne in spe, han var på det tidespunkt – om lige at være startet, og at folk ikke er klar på det, som er på vej fra ham.

Et modent nummer som sætter tonen for det vel-komponerede album, som ‘180’ er.

Læs også

Blåregn – 2024

Endnu et nummer som viser Lord Sivas evner til at skrive følsomme tekster, som bunder i moden selvrefleksion. Han synger blandt andet om at være en soldat i krig med sig selv med et forsvar, der er lagt ned.

Sangens tekst tegner et billede af et menneske, som kæmper med fortidens dæmoner, men som bevarer et håb om at kærligheden og håbet kan finde vej igennem ham. Blåregn er et stort nummer, som handler om at tro på, tingene kan blive bedre.

Paris2019

Paris er Lord Sivas første sang på engelsk lavet sammen med produceren Vera. I sangen følger vi jagten på den tabte kærligheden igennem smukke Paris’ mørke aftengader. Vi er med under broerne, hvor der dukker minder op i glimt, og silhuetter dukker dansende op for anden af alleérne.

Læs også

For en gang skyld – på det her tidspunkt af Sivas karriere – kommer vi ud af sangerens tankemylder, og i stedet får vi serveret en noget nær perfekt popsang om længselsfuld kærlighed.

Tidligere på året var Lord Siva aktuel i DR-dokumentarserien Mit andet hjemland, der har Sofie Østergaard som vært. Den kan fortsat ses på DRTV.

Ads by MGDK