Tjeck.dk
Forside Musik Sofie1998 indtager Midtfyns Festival – ærlige tekster, storefølelser og fællesskab...

Sofie1998 indtager Midtfyns Festival – ærlige tekster, storefølelser og fællesskab på tværs af generationer

Sofie1998 indtager Midtfyns Festival – ærlige tekster, storefølelser og fællesskab på tværs af generationer
Foto: Pressebillede

Midtfyns Festival 2025 får besøg af et af Danmarks mest ærlige, sprudlende og
charmerende popnavne – Sofie1998, alias Sofie Bach. Med sin unikke blanding af
humor, selvironi og sårbarhed har Sofie på rekordtid gjort sig bemærket som en
kunstner, der kan få publikum til at grine, græde og danse på samme tid.

Lige nu læser andre

Sofie1998 skriver sange som åbne dagbøger – fulde af varme, livsnydelse og skarpe
observationer af livet som ung kvinde i Danmark anno nu. Hun synger om
hverdagen, om forventninger og om at finde sig selv midt i kaosset – altid med et
glimt i øjet og et smil på læben.


I år fik Sofie sit store gennembrud med den rørende single “Marianne og Henrik”,
hvor hun synger til sine forældre om ønsket om et friere liv – og frygten for at vælge
forkert. Sangen ramte et bredt publikum og har rørt lyttere over hele landet.
Derefter fulgte den energiske “Carpe Diem”, en rendyrket festivalbanger, der med sin
livsglæde og fællesskabsenergi har fået radioer og playlister til at gløde. Og senest
har Sofie udgivet “Horsens”, lavet i samarbejde med Albert Heath – en
kærlighedserklæring til den jyske by, hvor nostalgi, selvironi og storladen pop smelter
sammen i ét.

Midtfyns Festival bliver en del af Kulturpasset
Som en del af arbejdet med at skabe endnu bedre adgang til kulturoplevelser for
unge, har Midtfyns Festival valgt at tilmelde sig Kulturpasset – en national ordning,
der giver unge mulighed for at bruge deres kulturmidler på koncerter, teater, museer
og festivaler over hele landet. Målgruppen er unge mellem 15 og 24 år, som hverken
er i gang med en uddannelse eller har beskæftigelse. Gruppen omfatter også elever
på FGU samt unge, der endnu ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.


“For Midtfyns Festival handler det om at gøre kulturen nærværende, tilgængelig og
meningsfuld for de unge”, fortæller festivallederen Sune Vesterlund Larsen.
Festivalen har i forvejen et tæt samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune om
ungdomsindsatsen Ung i Midten, og Kulturpasset er et naturligt næste skridt i den
retning.
“Med Kulturpasset får unge endnu en mulighed for at blive en del af fællesskabet på
festivalen, der binder musik, lokalt engagement og fællesskaber sammen og målet
for os er, at endnu flere unge får en kulturoplevelse på hjemmebane – midt på Fyn”,
slutter festivallederen.

Fællesskab, eftertanke og fest
På Midtfyns Festival kan publikum glæde sig til et show fyldt med ærlighed, humor
og fællesskab – hvor tårer og latter går hånd i hånd, og hvor Sofie1998 beviser,
hvorfor hun er en af de mest spændende stemmer i dansk popmusik lige nu.
“Sofie1998 er et af de mest ægte og nærværende talenter i dansk pop lige nu,”
fortæller Brian Lund, musikbooker på Midtfyns Festival. “Hun formår at ramme både
hjertet og smilebåndet – og hendes sange som ‘Horsens’ og ‘Marianne og Henrik’
passer perfekt ind i Midtfyns-ånden: fællesskab, eftertanke og fest i én og samme
oplevelse.”
Billetter kan købes på festivalens hjemmeside.

Ads by MGDK