Mandag var Lil Nas X til en høring i en retsal i Los Angeles forud for en egentlig retsag, som begynder i marts. Rapperen er sigtet for i alt fire forhold.
Lige nu læser andre
Lil Nas X med – det borgerlige navn Montero Hill – mødte mandag op ved retten i Los Angeles ved godt mod.
Det forklarede rapstjernens forsvarsadvokat Drew Findling på vegne af sin klient godt tre måneder efter, Lil Nas X blev anholdt og sigtet for blandt andet et påstået overfald på en politibetjent.
– Som i kan se, så klarer Montero sig først og fremmest fantastisk. Han har det rigtig godt, og vi er superglade på hans vegne. Vi ser bare frem til en positiv afgørelse i denne sag, som vi føler os meget sikre på, siger advokaten ifølge magasinet Rolling Stone forud for mandagens høring i sagen.
Drew Findling bemærkede senere, at de ser frem til at vende tilbage og indlede forsvaret af Thats What I Want-stjernen i marts, hvor den egentlige retssag begynder.
Det var tilbage i august, at Lil Nas X blev arresteret efter at have gået halvnøgen rundt på Ventura Boulevard i Los Angeles. Da politiet standsede den 26-årige rapper begik han 26-årige ifølge anklageren et overfald på en betjent og modsatte sig siden anholdelse. Lil Nas X blev efterfølgende kørt på hospitalet, da der var mistanke om en overdosis.
Læs også
Mediet Complex skriver, at Lil Nas X efter anholdelsen har modtaget behandling for endnu ikke oplyste problemer.
– Han har haft et godt liv, og det vil han fortsætte med. Det her er et bump på vejen, som han kommer over. Hans familie sørger på hans vegne for, at han bearbejder på alle de her problemer lige nu, sagde advokaten Drew Findling måneden efter Lil Nas X’ anholdelse ifølge Rolling Stone magasinet.
Den amerikanske rappers seneste album Montero blev udgivet i 2021 og fik pæne anmeldelser med på vejen. I 2023 optrådte han på Orange Scene på Roskilde Festival i en koncert, som GAFFA blandt andet kaldte; “Et show af en anden verden” og tildelte fem ud af seks stjerner.