Det bliver producer og dj’ens hidtil mest ambitiøse projekt.
Lige nu læser andre
Technotoget forlader perronen og kører rundt til tre af landets byer, når Rune Rask i 2026 tager på turné. Her stopper han ved Posten i Odense, Poolen i København mens rejsen slutter på Train i Aarhus – helt uden pauser undervejs.
Det bliver det hidtil største liveprojekt for Rune Rask, når han tager på sin første officelle turné som dj. Publikum kan med technotoget forvente at få en tur gennem techno, hiphop og forskellige hits, som Rune Rask står bag, blandt andet “København” og “Go Masala”.
Rune Rask har tidligere haft flere store samarbejder med f.eks. Kendrick Lamar, Schoolboy Q, Akon og Lukas Graham, hvilket har bragt ham ind på den internationale scene såvel som den danske.
I januar skabte han konceptet Technotoget sammen med TikTokkeren og lokomotivføren Simone Sørensen. Her fyldte de et S-tog med blinkende lys og mixerpult, hvor Rune Rask selv stod for at levere hits. Undervejs hoppede Klamfyr fra Suspekt også ombord, og deltog i den eksklusive technofest.
Skal du med på turen, så kan du købe billetter fra den 28. november klokken 09.45 via allthingslive.dk.
Læs også
Se TikTokken fra Technotoget her:
