Tjeck.dk
Forside Serier 3 film og serier du skal se i januar

3 film og serier du skal se i januar

3 film og serier du skal se i januar
Industry. HBO

Det er for alvor blevet vintervejr, men heldigvis har diverse streamingplatforme forberedt gode nyheder til de kolde dage, vi står foran.

Lige nu læser andre

Det er blevet 2026, og alt er som forandret. Nyt år, nyt dig alt det der. Ej, hvem forsøger vi egentlig at narre?

Hverdagen er naturligvis fortsat dejlig, den er bare blevet koldere her i årets første uge, hvor nogen for alvor har skruet ned for udendørstermostaten. Det indbyder til timer foran fjernsynet, og heldigvis er der spændende serie-nyheder at se frem til.

Her er der plukket fem bud til dig, og så er det bare ind og vælge den, som du tænder på og trykke “afspil”.

Penge, stoffer og sex: Ny sæson af lovpriste Industry

Harper, Yasmin og Robert er tilbage! De tre unge mennesker, der vil til tops i en ekstremt grådig og skruppelløs finansverden, skal igen forsøge at være tro mod sig selv og deres nærmeste, mens de konstant udfordres af den søde udsigt til flere penge og magt, som konstant ligger og lokker foran dem.

Tredje sæson sluttede af med, at Yasmin – spillet af Marisa Abela – planlagde sit storstilede bryllup, hvor Obama’erne er inviterede, og i en form for forsoning blev veninden og ærkefjenden Harper det også. Sæsonens store højdepunkt og uforglemmelige øjeblik var et enormt velspillet skænderi mellem de to kvindelige karakterer, og det virkede som enden på deres relation. Men åbenbart ikke.

Læs også

Derudover skal den forsmåede Robert – spillet af Harry Lawtey – som erklærede sin kærlighed til netop Yasmin, der valgte den adelige Sir Henry Muck, skal klinke skårene af sit ødelagte hjerte samtidig med, at han skal fortsætte sit ridt op ad karrierestigen i Londons finanskvarter. Der er med andre ord dækket op til endnu en sæson fyldt af intriger.

Fjerde sæson af Industry kan ses på HBO fra den 12. januar.

Ny Game of Thrones spinoff – Endnu en Targaryen dukker op i ‘A Knight of The Seven Kingdoms

Vi har allerede fået en ‘Game of Thrones*-spinoff i ‘House of The Dragon’, men der er naturligvis plads til flere.

I ‘A Knight of The Seven Kingdoms’ skal Ser Duncan ‘Dunk’ the Tall deltage i ridderturneringen Trial of Seven med jælp fra den skaldede væbner Egg. Og i den turnering skal han blandt op imod den arrige Targaryen-prins Aerion, hvis slægtninge vi stødte på i Game of Thrones.

Kronologisk løber denne spinoff afsted godt 90 år før begivenhederne i *Game of Thrones* – og så er det efter borgerkrigen i House of Targaryen. Serien er baseret på George R.R Martins noveller, og Martin har selv skrevet serien i samarbejde med Ira Parker.

Læs også

‘A Knight of the Seven Kingdoms’ har premiere på HBO Max den 19. januar.

Kendt fra TikTok – populær forfatters bog er endelig blevet til en film

Forfatteren Emily Henrys hit ‘People We Meet on Vacation’ er endelig blevet filmatiseret, og den har premiere på Netflix om en lille uge,

‘People We Meet on Vacation’ er fortællingen om Poppy og Alex, der på trods af deres forskellige personligheder holder sommerferie sammen hvert år. Poppy er en livsnyder, som er ‘Vi ser. hvad der sker’-typen, mens Alex har hovedet godt nede i guide-bøgerne, Et umage par på papiret, men de er altså – påstår de – bedste venner.

Emily Henry er på relativt få år blevet en regulær stjerneforfatter, som både hitter på bestsellerlisterne og på #BookTok med titler som ’Beach Read’ og altså ‘People We Meet on Vacation’.

Filmen har premiere på Netflix 9. januar.

Læs også

Ads by MGDK