Tjeck.dk
Forside Livsstil Junkfood-reklamer forbydes i Storbritannien: Kan forbud være på vej i...

Junkfood-reklamer forbydes i Storbritannien: Kan forbud være på vej i Danmark?

Junkfood-reklamer forbydes i Storbritannien: Kan forbud være på vej i Danmark?
McDonalds

Fremover er det slut med at se reklamer for McDonalds og Burger King før klokken 21 i Storbritannien. Herhjemme bliver der også set på, hvordan reklamer for og markedsføring af meget usund mad kan begrænses.

Lige nu læser andre

Storbritannien vil gøre noget ved, at en stadig større del af unge mennesker i landet er overvægtige.

I går, mandag, trådte et forbud i kraft, der betyder, at reklamer for bestemte mad- og drikkevarer på TV forbydes indtil klokken 21, og samtidig forbydes det på internettet døgnet rundt.

Det tidligere EU-medlemsland tager altså et stort skridt i kampen mod at bekæmpe fedme blandt unge, og det er noget, som den danske regering også arbejder på.

Tilbage i maj sidste år meldte regeringen ud, at det i Danmark skal være sådan, at erhvervsdrivende – heriblandt influencere – ikke må målrette reklamer for usunde mad- og drikkevarer til børn under 15 år. Det skriver DR. Der er altså tale om et lidt smallere forslag end det forbud, som er trådt i kraft i Storbritannien, men ifølge mediet er det ikke færdigformuleret, og der er fortsat dialog om og arbejde på sagen.

Hvis man spørger hos Forbrugerrådet Tænk, så ser de gerne, at vi kommer til at se et lignende forbud i Danmark.

Læs også

– Det er et tiltag, som vi også har arbejdet hårdt for i Danmark, og regeringen meldte faktisk ud sidste forår, at der kommer nogle lignende regler i Danmark, som går ud på, at forbyde reklamer for usunde føde- og drikkevarer rettet mod børn under 15 år, siger Maja Effersøe Khan, der er forbrugerpolitisk rådgiver hos Tænk til mediet Heartbeats.

Ifølge DR er 15 procent af pigerne i udskolingen overvægtige, mens det gælder for 14 procent af drengene.

Ads by MGDK