Det er ikke første gang, en amerikansk musiker frabeder sig at blive koblet til Donald Trumps politiske kampagne.
Lige nu læser andre
Olivia Rodrigo er rasende på Donald Trump og den amerikanske præsidents administration.
‘Drivers License’-sangerens nummer All American Bitch bliver brugt i en SoMe-video, der tilskynder ulovlige immigranter til selv at forlade USA. Men Olivia Rodrigo har bare ikke givet tilladelse til, at Trumps SoMe-team må bruge sangen.
Det kan man forstå på en kommentar på Instagram.
“Brug aldrig mine sange til at promovere dit racistiske, hadske propagandamateriale,” skriver Rodrigo ifølge The Guardian i en nu slettet kommentar til videoen på det sociale medie.
Det står ikke klart, hvorfor kommentaren igen er blevet fjernet, men sangen er efterfølgende blevet fjernet fra videoen, skriver The Guardian. Igen vides det ikke, om der er nogen sammenhæng mellem Rodrigos kommentar og så beslutningen om at fjerne sangen.
Læs også
Det er ikke første gang, at amerikanske sangere frabeder sig den for nogle tvivlsomme ære, det er at blive koblet til Donald Trump og hans politiske kampagne. Tidligere har blandt andet Beyonce, The Rolling Stones, Bruce Springsteen været ude at sige, deres musik ikke kan bruges i den sammenhæng.
For nylig mødte en video på Det Hvide Hus’ TikTok-konto mødt af massiv kritik fra Swifties, da Taylor Swift-sangen The Fate of Ophelia blev brugt som baggrundsmusik til en billedserie af den kontroversielle amerikanske præsident. Swift og Trump har ved flere lejligheder været i en form for ‘offentlig beef’, og der er ingen tvivl om, at der hersker kold luft mellem to personligheder.