Burroughskæreste: Myten om William S. Burroughs’ romantiske relationer

Når vi snakker William S. Burroughs, er det ofte hans litterære værker, hans skæve livsstil og hans banebrydende rolle i den kulturelle avantgarde, der står i fokus. Men hvis man prøver at følge tråden videre til det private liv, lidt uden for den værklige scene, bliver det hurtigt tydeligt, at der ikke er så meget materiale om en musikeren og en kæreste i den forstand, man måske først tænker.

**Hvad ved vi om Burroughs’ romantiske relationer?**
Historisk set har han haft flere ægteskaber, især med Ilse Klapper, en praktisk aftale, som skulle hjælpe hende med at få amerikansk visum, snarere end en dybt romantisk forbindelse. Den mest kendte historie er nok forholdet til Joan Vollmer, hans partner og mor til deres søn Billy. Deres liv sammen sluttede tragisk, da Burroughs i en uheldig episode skød Joan under en voldsom aften, hvilket har sat dybe spor i hans liv og værk.

**En kunstner uden for billedet:**
Burroughs var homoseksuel, hvilket har formet nogle af hans relationer, men ingen af de store biografier eller kilder nævner konkrete kærester eller romantiske partnere – hverken musiker eller ej. Fokus har primært været på hans familie, hans kampe, og de patologiske relationer, han havde til stof og eksil.

**Musikerrelationer, der alligevel spiller en rolle:**
Selvom Burroughs ikke var musiker selv, har han gennem sin tænkemåde og sit værk inspireret utallige musikere som Bowie, Patti Smith og Lou Reed. For dem var han en slags gidsel, en kultfigur, der havde sat kolde, eksistentielle og surrealistiske spor i musikken – men her handler det om inspiration, ikke romantik.

**Alt i alt:**
Der findes ikke mange kendte biografiske kilder, der nævner en ”Burroughskæreste” i musikverdenen, eller en romantisk partner med musikalske ambitioner. Han var til gengæld en ukonventionel skikkelse, der, med eller uden kærlighed, inspirerede en hel generation af kunstnere, men som person forbliver hans kærlighedsforhold mest kendt via de tragiske kapitler med Joan Vollmer.

Det er et spændende blik ind i en mentalitet, der brød normerne, men også en påmindelse om, at selv de mere ikoniske kulturpersonligheder ofte gemmer på private historier, der er svære at få fuld klarhed over.