Jorge Luis Borges er bedst kendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige litterære stemmer — en argentinsk forfatter, poet og essayist hvis værker har sat varige spor i verdenslitteraturen. Selvom han ikke var musiker, var hans litterære univers præget af en næsten musikalsk rytme og en sans for det melodiske sprog, hvilket giver […]
Lige nu læser andre
Jorge Luis Borges er bedst kendt som en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige litterære stemmer — en argentinsk forfatter, poet og essayist hvis værker har sat varige spor i verdenslitteraturen. Selvom han ikke var musiker, var hans litterære univers præget af en næsten musikalsk rytme og en sans for det melodiske sprog, hvilket giver hans værker en særlig klangbund, der stadig kan mærkes i dag.
Men lad os tage et kort kig på hans liv uden for ordene: Borges havde en kompleks og dybt personlig livshistorie, hvor kærligheden og relationerne spillede en stor rolle. I 1967 blev han gift med Elsa Astete Millán, en kortvarig ægteskab, der primært handlede om at sikre ham omsorg, da Borges var blind og havde brug for stabilitet i en svær periode. Efter bruddet boede han blandt andet hos sin mor, men det var først i de senere år, at hans personlige liv fik en anden dimension.
Det, der virkelig fylder i historien, er hans forhold til María Kodama. Hun var ikke bare hans assistent, men også hans livslange partner, som han fik etableret et dybt partnerskab med efter mange års nærhed. I 1986, kort før sin død, giftede Borges sig med María Kodama i Paraguay, og hun fulgte ham gennem de sidste, skrøbelige år af hans liv. Deres forhold var præget af en fælles passion for litteratur, kultur og livets mysterier, og hendes tilstedeværelse beskrev han som en inspiration og et anker.
Selvom Borges aldrig var en musiker i traditionel forstand, vil mange, der har læst hans værker, opleve hans sprog som musik – en harmonisk dans af ord, rytme og tanke. Og hans liv, præget af kærlighed og tab, giver den musikalske klangbund til hans livs fortælling.
Så, mens han måske ikke havde en kærestesang eller melodier at dele, er det tydeligt, at i Borges’ tilfælde var det livets symfoni, han var mest optaget af — med øjeblikke af rørende poesi, samspil med en særlig partner og en evig søgen efter det uendelige.