”Det er i min natur at løbe og løbe, indtil jeg løber mig selv i jorden uden at give en fuck for andet end musikken og jer,” Skriver musikeren på Instagram.
Lige nu læser andre
Den britiske kunstner Yungblud sætter sin turné på pause for resten af året, det oplyser BBC. Årsagen er sangerens helbred. Han har nemlig fået af vide fra sin læge, at han skal trække sig fra turnéen øjeblikkeligt og resten af året ud.
Beskeden fra lægen kommer efter nogle bekymrende rutinetests på hans stemme og fra blodprøver. Han oplyste selv om nyheden I et opslag på sociale medier. Se opslaget her.
Meldingen kommer også midt i et travlt og begivenhedsrigt år for Yungblud. Hans album Idols udkom i juni – en udgivelse der har kastet flere Grammy-nomineringer af sig – både for Bedste Rockalbum og Bedste Rocksang for “Zombie”.
Han er ikke den første musiker, der i år har været nødsaget til at trække stikket; I begyndelsen af oktober gjaldt det nemlig også for sangeren Lola Young, der efter et scenekollaps aflyste alle planlagte shows.
Inden der var problemer med helbredet, nåede Yungblud dog heldigvid at give koncert i Danmark i K.B. Hallen i København tilbage i oktober.