Tjeck.dk
Forside Musik The Weeknd tjener styrtende: Slår alletiders rekord

The Weeknd tjener styrtende: Slår alletiders rekord

The Weeknd tjener styrtende: Slår alletiders rekord
Foto: Sebastien Nagy

The Weeknd får set hele verden – flere gange – med sin igangværende tour, og det gør I Can’t Feel Your Face-sangeren til en meget velhavende mand.

Lige nu læser andre

The Weeknd fylder bankboksen godt og grundigt op i de her år.

Touren After Hours til Dawn, der har løbet siden 2022, har nu passeret 1 million dollars i indtjening – det svarer til knap 6,5 millarder danske kroner. Det skriver mediet NME. Det gør turneen til den mest indtjenende for en mandlig artist nogensinde.

After Hours til Dawn dækker indtil videre over 153 koncerter, men der er de seneste måneder kommet flere shows på plakaten, og det er billetsalget fra disse, som får touren til at passere en milliard dollars-mærket. Tilbage i september kom der datoer og placeringer på koncerter i Syd- og Nordamerika, Europa og Storbritanien, og i sidste måned kom der gode nyheder til rapperens danske publikum.

Her annoncerede I Can’t Feel Your Face-rapperen blandt andet ikke bare en men to koncerter i Parken i København den 19. og 20. juni næste sommer. Derudover kan den verdenskendte rapper opleves i andre europæiske storbyer som Manchester, Barcelona og Lissabon.

The Weeknd bruger ikke udelukkende den styrtende pengeregn til sin egen glæde. Kunstneren – med det borgerlige navn Abel Tesaye – har vist sig som en filantrop, og tilbage i 2022 – samtidigt med begyndelsen på den igangværende tour – oprettede han den humanitære fond XO Humanitarian Fund, som støtter FN-organisationens World Food Programme arbejde med at bekæmpe global sult.

Læs også

Indtil videre har den nuværende tour generet mere end 6,5 millioner dollars til internationale hjælpearbejder. Det svarer til mere en 40 millioner danske kroner.

Der er stadig billetter til salg til de to The Weeknd-koncerter i Parken til sommer. De kan købes på Ticketmaster.

Ads by MGDK