DR-dokumentarserien Løsladt viser, hvordan løsladte fra landets fængsler bliver efterladt hjælpeløse i det øjeblik, der går ud af den anden side af fængselsmurene.
Lige nu læser andre
Hvem griber tidligere indsatte, den dag de træder ud på den anden side af fængselsmuren og skal skabe deres tilværelse på ny?
Det spørgsmål stiller den nye DR-dokumentar Løsladt, som følger en lille håndfuld personer, som er blevet løsladt og allerede fra dag 1 skal samle stumperne af deres liv op fra gulvet. Og det ligner unægteligt en svær opgave.
De medvirkende har domme for vold og salg af narko på CV’et, og det virker som en last, der er ualmindeligt svær at bære for de her mennesker. Der er ikke nogen af dem, der har et job, de kan starte på, så det er ned på jobcentret. Her bliver de en ‘nyt nummer’ i systemet, og frustrationen lyser ud af dem og også de sagesløse burekrater, som ikke har mange andre værktøjer end at registrere sagen.
På vej til registreringen får de tidligere indsatte alkohol, og når de er hjemme igen, får de RIGTIG meget alkohol. Særligt har Ella travlt med at komme i byen, drikke shots, sniffe kokain, vise bryster og sin kæreste – som er i fængsel – frem.
Det er ligedele hovedrystende tåkrummende TV, som DR har produceret. Hovedrystende fordi systemet tilsyneladende fungerer sådan, at de her tidligere indsatte kommer ud på en vej, som med meget stor sandsynlighed sender dem direkte tilbage i fængslet. Og det kan jo ikke passe.
Læs også
Som seer ender man med at føle sympati med de her mennesker Det er meningen med det led i strafferetskæden, som hedder ubetinget fængsel, at der skal komme mennesker ud på den anden side, der skal fungere som din og min nabo igen. Og den opgave bliver bare ikke løftet for de her mennesker. Ser det ud til.
Men det er også tåkrummende at følge de medvirkende. Der mangler selvrefleksion, når de i – ja, erkendt – svære situationer skal tage ansvar for, hvad der nu skal ske i tilværelsen.
Løsladt kan streames lige nu på DRTV.