Tivoli Friheden har booket den unge, fremadstormende sanger til deres Fed Fredag-sæson. Der er derudover blevet tilføjet tre mere rutinerede navne til programmet.
Lige nu læser andre
Annika dækker op til den helt store fest i Tivoli Friheden i Aarhus til næste Fed Fredag-sæson.
Den unge sanger kommer forbi forlystelsesparken den 15. maj, og hun er dermed en af de første, der spiller til det populære Fed Fredag-koncept i Friheden, som er blevet større og større de seneste år. Det skriver forlystelsesparken i en pressemeddelelse mandag.
Annika har væltet hele Danmark med sin enorme stemme og brutale ærlighed. Publikum får muligheden for at komme gennem hele følelsesregistret på sange som “Knuser hjerter”, “Stolt” og “Så længe jeg er sexy”. I sommer åbnede hun den ikoniske Orange Scene på Roskilde Festival, og til næste år indtager hun altså blandt andet scenen i Tivoli Friheden den 15. maj.
Fed Fredag føjer samtidigt Gnags, Joey Moe, Ulige Numre til programmet, som i forvejen byder på Medina, Suspekt, Kesi, Anastacia og Benjamin Hav & Familien.
Billetter til Fed Fredag kan købes på friheden.dk.