Tjeck.dk
Forside Film Ugens filmhitliste: Klassefesten fortsætter

Ugens filmhitliste: Klassefesten fortsætter

Ugens filmhitliste: Klassefesten fortsætter

Der er kommet markant udskiftning på denne uges digitale filmhitliste, hvor hele tre nye titler maser sig ind i top 10.

PlaceringTitelSidste uge
1Klassefesten 4: Venner for livet1
2GOAT: Drøm StortNy
3Greenland 2: Migration3
4The Housemaid2
5Avatar: Fire and Ash5
6Den sidste viking4
7Begyndelser7
8Scream 7Ny
9Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor6
10AnacondaRe

Højest debuterer familiefilmen GOAT: Drøm Stort, som går direkte ind på andenpladsen og kun må se sig slået af den fortsat urørlige Klassefesten 4: Venner for livet, der holder fast i førstepladsen endnu en uge.

Gysergenren gør også stærkt comeback med Scream 7, som lander på ottendepladsen.

Franchisen viser endnu engang sin styrke blandt de danske hjemmebiograf-seere, hvor kombinationen af nostalgi og nye drab fortsat lokker publikum til. Samtidig sniger Anaconda sig ind på tiendepladsen og giver den klassiske monsterfilm-franchise nyt liv på streamingmarkedet med endnu et kig ind på listen.

Blandt de etablerede titler er der ikke de store rokeringer i toppen, men Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor tager et mærkbart fald fra sjette- til niendepladsen og er dermed ugens største tilbagegang. The Housemaid og Den sidste viking må begge afgive terræn i topfeltet, mens Greenland 2: Migration holder stabil kurs på tredjepladsen.

Følgende film har forladt hitlisten siden sidste uge: Krølle Bølle, Det nye år og Nürnberg.

Ads by MGDK