Tjeck.dk
Forside Serier Legally Blonde-prequel får premiere til sommer: Prime Video klar med...

Legally Blonde-prequel får premiere til sommer: Prime Video klar med Elle

Legally Blonde-prequel får premiere til sommer: Prime Video klar med Elle

Prime Video har offentliggjort de første eksklusive billeder og den officielle teasertrailer til Elle, den kommende prequel-serie til den populære Legally Blonde-franchise.

Serien får premiere den 1. juli og bliver eksklusivt tilgængelig på Prime Video i mere end 240 lande verden over. Allerede inden premieren har streamingtjenesten valgt at bestille en sæson 2.

Første sæson af Elle tager publikum tilbage til tiden før Elle Woods blev den ikoniske jurastuderende på Harvard, som Reese Witherspoon gjorde berømt i Legally Blonde. Serien foregår i 1995 og følger en teenageudgave af Elle Woods, der forsøger at finde sin plads i highschool-livets kaos fyldt med komplicerede venskaber, forbudt kærlighed og modevalg, der måske ikke altid holder i længden.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Undervejs finder Elle støtte hos sin familie, særligt gennem et tættere forhold til sin mor. Serien fokuserer på, hvordan de sammen håndterer livets udfordringer, og hvordan oplevelserne former Elle til den karakter, publikum senere lærer at kende.

Serien er skabt af Laura Kittrell, som tidligere har arbejdet på High School og Insecure. Hun fungerer samtidig som co-showrunner og executive producer sammen med Caroline Dries. Reese Witherspoon er også involveret som executive producer gennem Hello Sunshine sammen med Lauren Neustadter, Amanda Brown og Marc Platt.

De første to episoder er instrueret af Jason Moore, kendt for Pitch Perfect, som ligeledes er executive producer på serien. Bryan J. Raber og Asmita Paranjape er producere, mens Josie Craven og Jen Regan fungerer som supervising producere.

I hovedrollen som den unge Elle Woods ses Lexi Minetree. June Diane Raphael spiller Elles mor Eva, mens Tom Everett Scott indtager rollen som hendes far Wyatt. Derudover medvirker blandt andre Jacob Moskovitz, Gabrielle Policano, Chandler Kinney, Zac Looker og Amy Pietz.

Blandt seriens tilbagevendende navne finder man Jessica Belkin, Danielle Chand, Matt Oberg, Chloe Wepper, Logan Shroyer, Sharon Taylor, David Burtka, Brad Harder, Kayla Maisonet, Lisa Yamada og James Van Der Beek.

Ads by MGDK