Tjeck.dk
Forside Livsstil De bedste strikkemønstre til dit efterår

De bedste strikkemønstre til dit efterår

De bedste strikkemønstre til dit efterår
Unsplash

Efteråret starter og det gør strikkesæsonen også. Vi har fundet de bedste opskrifter til dig her.

Lige nu læser andre

Dagene bliver mørkere, samtidig med at den kolde luft sniger sig ind gennem stoffet på sommerjakken – det betyder, at det er blevet strikkesæson igen, og vi elsker det. Derfor har vi også fundet nogle fede opskrifter til dig, der sidder og mangler et godt efterårsprojekt. 

“Valerie”-blusen

“Valerie”-blusen er perfekt til de lune efterårsdage, hvor man stadig kan sidde ude på en cafe og nyde en chai-latte i solskin. Du strikker blusen frem og tilbage som en cardigan, og så lukkes den med knapper foran i den skrå åbning.

“Future MILF/DILF”-trøjen

“Future MILF/DILF”-trøjen er den oplagte efterårstrøje, med sin hætte, der kan holde en tilpas nok varm til man ikke behøver en jakke. Samtidig går den op i halsen, så du slipper for frygten om, at man skulle have haft halstørklæde med. Krop og ærmer bliver strikket for sig. De tre dele samles til sidst for at strikke hals og hætte.

Læs også

“Athena”-blusen

“Athena”-blusen lægger op til mange forskellige designs, da opskriften er skabt til både at strikke ensfarvet og striber. Samtidig er designeren bag opmærksom på genbrug, og kendt for at bruge sine rester fra tidligere strikkeprojekter – denne bluse er perfekt til netop det. Her skal du strikke oppefra og ned, hvor skuldrene syes sammen med maskesting, og ærmerne laves ved vendemasker.

“Mood”-polosweateren

Spektakelstrik er kendt for deres mange farver og mønstre. “Mood”-polosweateren er fyldt med godt humør i smiley-mønstret, og giver rig mulighed for at lege med en masse farver til det ellers lidt grå og kolde efterår. Sweateren er strikket nedefra og op.

Ads by MGDK