Den verdenskendte reality-stjerne er med i en serie om et hold af kvindelige skilsmisseadvokater, som starter deres eget advokatfirma i en mandsdomineret verden.
Lige nu læser andre
Realitystjernen Kim Kardashian er på rollelisten i den kommende retsdrama-serie All’s Fair, som får premiere på Disney+ i starten af november.
All’s Fair følger et hold af kvindelige skilsmisseadvokater, som har forladt et mandsdomineret advokathus for at starte deres eget. Her skal de kvindelige advokater forsøge at navigere igennem dramafyldte skilsmisser, skandaløse hemmeligheder og skiftende alliancer i retssalen og i det nystartede firma.
Juraen er ikke fremmed land for Kardashian. Faren Robert Kennedy repræsenterede den tidligere NFL-spiller OJ Simpson i den opsigtsvækkende og højtprofilerede sag, hvor Simpson blev frikendt for mordet på hans ekskone Nicole Brown og hendes ven Ron Goldman i 1994. Retssagen blev transmitteret på TV, og folk i hele verden fulgte med.
Derudover har Kim Kardashian selv taget en uddannelse i jura. Tidligere på året skrev hun på Instagram, at hun efter seks års arbejde har færdiggjort et forløb, hvor hun har stået i lære i et advokatfirma. Det er en alternativ vej ind i juridisk arbejde, som staten Californien tilbyder.
I Disneys pressemeddelelse om All’s Fair lyder det: “I en verden hvor penge taler, og kærlighed er en slagmark, spiller kvinderne ikke bare spillet – de ændrer det”.
Læs også
Terningerne er altså kastet, og så må vi med spænding følge med i, om det til sidst er Kim Kardashian, der står som vinder.
All’s Fair har premiere på Disney+ tirsdag den 4. november, hvor der bliver udgivet tre afsnit. Herefter følger der et nyt afsnit hver tirsdag.