Tjeck.dk
Forside Musik Danske hiphop-ikoner mødes til Red Bull soundclash

Danske hiphop-ikoner mødes til Red Bull soundclash

Danske hiphop-ikoner mødes til Red Bull soundclash
Foto: Pressefoto

Hvem ville vinde, hvis man stillede tidens mest ikoniske hiphop-navn op på en scene i den ene ende af en sal og lod ham rappe mod hans legendariske forbillede i den anden ende? Spørgsmålet behøver slet ikke være hypotetisk.

Lige nu læser andre

For den 21. februar 2026 får vi svaret, når storstreamende Lamin og ikoniske Sivas mødes i en koncertkonfrontation til Red Bull SoundClash i Bella Arena for at hylde hiphoppen og få svar på spørgsmålet om, hvem publikum kårer som vinderen. Lige nu er det Lamin, der bliver streamet mest, men for 12 år siden, var det Sivas, der var den absolutte stjerne. ”Sivas har været med til at bane vejen for artister som mig.

Han var en af de få rappere, der forstod, hvordan man skabte en stemning, der var lige så vigtig som teksten. Første gang, jeg hørte ”DAUDA” var i 2013. Jeg gik i gymnasiet, var i skole, og det var den helt store samtale. Det stak af. Det var skelsættende og en af de første gange, man fik noget dansk rap, der var i øjenhøjde med, hvor man
selv kom fra,” siger Lamin.

Første gang i Skandinavien Red Bull SoundClash er et unikt koncertkoncept, der har været verden rundt fra USA til Japan og fra
Hamborg til Cairo, siden det første gang blev afviklet i 2006, men nu kommer det for første gang til Danmark og Skandinavien. Det er den ultimative musikduel, og konceptet er både enkelt og eksplosivt: Fra hver sin ende af Bella Arena dyster Lamin og Sivas i forskellige discipliner med blandt andet egne sange, covers,
gæster og andre stilarter samt små som store overraskelser. I midten står publikum, der kårer vinderen via et applause-meter.


”Jeg glæder mig mest til at mærke energien og stemningen i salen. Jeg tror, det bliver en meget unik koncert, som meget få artister kommer til at opleve. Desuden glæder jeg mig til at høre, hvordan Lams flipper mine tracks og omvendt. Jeg forventer en uforglemmelig aften,” siger Sivas. Lamin er
enig: ”Det er et nyt og spændende format, vi ikke har prøvet før. Det bliver en udfordring at gribe tingene an på en ny måde, end vi er vant til. Jeg glæder mig til at træde op på scenen over for Sivas og vise, hvad vi kan. Og til at levere et show, der er tungt, energisk og uforglemmeligt,” siger Lamin. God kemi i arenaen Mens Sivas satte nye standarder for dansk hiphop op gennem 2010’erne, har Lamin taget over i
2020’erne, hvor han har været blandt de mest streamede danske kunstnere de seneste tre år.

Red Bull SoundClash er derfor lige så meget en hyldest til hiphoppen og to af de største ikoner inden for genren, som det er en konkurrence. Showet kulminerer derfor også i en fælles finale, hvor begge artister går på scenen sammen. Det ser Sivas frem til, for der er god kemi mellem de to artister: ”Vi kender hinanden rigtig godt. Det er ikke fordi vi hænger ud til dagligt, men jeg har en god kemi
med ham personligt. Generelt er han en rigtig god dreng med et stort hjerte, og han har altid været flink og respektfuld over for mig.

Læs også

Jeg synes han udstråler en rigtig god og positiv energi. Glæder mig til at dele scenen med ham. Jeg tror, publikum kan forvente en kæmpe fest, masser af kærlighed og god energi! Vi skal i hvert fald nok gøre vores bedste for at leve op til forventningerne,” siger Sivas. Billetterne bliver sat til salg via et eksklusivt pre-sale 14. oktober 2025 kl. 12:00, hvor et begrænset
antal billetter bliver frigivet i 24 timer, hvorefter der igen er salg fra 16. oktober 2025 kl. 12:00.

Ads by MGDK