Netflix-serien Adolescence viser på barsk vis, hvordan manosfæren og giftig maskulinitet bliver til en tragisk skæbne for en ung pige. Med et nyt bogprojekt vil skaberen af serien, Stephen Graham, undersøge emnet igen.
Lige nu læser andre
Der er en større afstand mellem fædre sønner nu end nogensinde før. Det mener Stephen Graham, som i et nyt bogprojekt vil forsøge at tegne et billede af, hvad det vil sige at være far og mand i dag. Og samtidig inspirere til, hvordan fædre og sønner kan komme tættere sammen. Det skriver The Guardian.
Stephen Graham er kommet på manges læber efter Adolescense-succesen, som han selv skabte både som manuskriftforfatter og i kraft at spille en af hovedrollerne, Seriens omdrejningspunkt er det meningsløse drab, som Grahams søn i serien begår på en jævnaldrende pige.
Den efterfølgende efterforskning og proces tegner et billede af en ung dreng, som er blevet afsporet af et forskruet kvindesyn som et resultat af ‘manosfæren’, hvor unge mænd finder fællesskab i blandt andet kvindefjendsk indhold på internettet. En af de erkendelser, som faren – spillet af Graham – efterfølgende kommer frem til ,er, at han måske selv har svigtet i sin rolle.
Stephen Graham fortæller ifølge The Guardian, at han i sit arbejde med den populære serie er blevet overrasket over, hvor svært det er for fædre og sønner at finde et fælles ståsted, hvor de kan snakke om, hvad det vil sige at være en ‘rigtig mand’.
Derfor inviterer Graham med bogprojektet fædre i alle aldre og fra hele verden til at skrive et brev til deres søn om netop det emne, så det måske kan inspirere andre til, hvordan de kan tage snakken med deres sønner.
Læs også
Stephen Graham er blevet en populær skikkelse i de seneste år – særligt på bagkant af Adolescence. Han er lige nu aktuel i filmen ‘Deliver Me From Nowhere’ om Bruce Springsteen, som får premiere senere i oktober. Her spiller den engelske skuespiller – sjovt nok – Springsteens barske far.