Tjeck.dk
Forside Musik Dave annoncerer “the boy who played the harp 2026 europa...

Dave annoncerer “the boy who played the harp 2026 europa tour” med stop i Royal Arena

Dave annoncerer “the boy who played the harp 2026 europa tour” med stop i Royal Arena
Foto: Via.Ritzau

(Torsdag den 16. oktober, London, UK) Den anerkendte kunstner og sangskriver, Dave, har den 16. oktober annonceret en stor europæisk arena-turné i februar og marts 2026, hvilket markerer hans første headliner-turné siden udgivelsen af hans seneste album ”We’re All Alone in This Together” i 2021. Søndag den 15. februar kan han opleves i Royal Arena i København. Sidst han gæstede Danmark, var det i et udsolgt Forum Black Box i 2022

Lige nu læser andre

Touren kommer i kølvandet på hans kommende album ”The Boy Who Played the Harp”, som udkommer fredag d. 24. oktober. Albummet kan forudbestilles her.  

Turnéen, som promoveres af Live Nation, består af 14 arena-koncerter og starter i München på Olympiahalle den 2. februar. Herefter fortsætter den gennem Europa med koncerter i Paris, Bruxelles, Düsseldorf, Amsterdam, Berlin, København, Stockholm og Dublin, inden den rammer Storbritannien med en national runde, der begynder i Glasgow på OVO Hydro den 4. marts, efterfulgt af koncerter i Birmingham, Manchester og to aftener på det ikoniske The O2 i London, hvilket giver fans over hele Storbritannien en uforglemmelig mulighed for at opleve ham live.

Dave er kendt for sine skarpe fortællinger og sin genreoverskridende tilgang til rap, og han er blevet en af de mest respekterede stemmer inden for contemporary musik. Han har domineret rapscenen og fanget publikum med sin ærlighed, introspektive tekster og magnetiske sceneoptræden.

Turnéen følger udgivelsen af ”The Boy Who Played the Harp”, Daves første nye projekt siden 2023. Samme år slog hans selvproducerede samarbejde med Central Cee ‘Sprinter’ rekorden for den længstvarende #1 rap-single i UKs hitlistehistorie (10 uger), efterfulgt af hans single fra 2022 ‘Starlight’, som satte rekorden for den længstvarende #1 solo UK-single og markerede den første UK #1 af en solo- writer og -producer i otte år. ‘Sprinter’ opnåede også succes i store dele af Europa og nåede top 3 i Danmark, Sverige, Holland og Norge, mens samarbejdet med Tiakola ‘Meridian’ nåede #1 i Frankrig samme år.

Ads by MGDK