Ny amerikansk sitcom følger traditionerne fra blandet The Office, og den kan muligvis blive lige så populær som sine forgængere.
Lige nu læser andre
Hvis vi blander Klovn-universet med den amerikanske udgave af The Office og tilsætter en smule thriller-element, så er resultatet tæt på at blive til HBO-serien The Chair Company. Groft sagt.
Serien har været imødeset på grund af skaberne bag Tim Robinson og Zach Kanin som begge har været forfattere på det populære comedy-koncept Saturday Night Live i USA. I The Chair Company spiller Tim Robinson selv hovedkarakteren den loyale kontormedarbejder Ron Trosper, som arbejder for en virksomheder der bygger indkøbscentre.
Ron Trosper står over for sin første opgave som leder på en opgave, og det er ikke alle hans overordnede, som er trygge ved den udsigt. Det sætter tonen for en serie, hvor Trosper, som er socialt akavet skal navigere i et kontormiljø, som er fyldt af andre menneskers idioti og ego, men på grund af Ron Trospers personlighed er det altid ham, som kommer til at skille sig ud som klovnen.
Det lyder umiskendeligt som en serie, vi har set før, men netop på grund af hovedkarakterens personlighed, som insisterer på at møde hverdagens små irritationer meget irrationelt, bliver han centrum for en konspiration, som driver historien fremad. Trosper vil selvfølgelig gerne rense sig selv, men må undervejs se sig slået af egne benspænd.
Gode sitcoms er båret af en evne til at levere de uventede overraskelser – tænk igen Klovn – og The Chair Company leverer til fulde på det parameter, for her kan man ikke gennemskue, hvornår det sker. Og når det bliver tilsat et karaktergalleri af gakkede kollegaer, som Ron Trospers gamle konkurrent, der nu er stoppet med at tage sin karriere alt for seriøst og i stedet puster bobler igennem rummet ved vigtige møder.
Læs også
Indtil videre er der en sæson på otte afsnit á 30 minutter, og sæsonen tegner lovende for en for en sitcom, som kan blive næste generations The Office eller Curb Your Enthusiasm.
The Chair Company kan ses på HBO MAX.