Nana Søgaard
Der er noget befriende simpelt – og samtidig ret genialt – over idéen bag Furyball: Rogue Revenge. Ét våben. Én bold. Og så ellers bare ren kaos.
Det franske studie Rebound CG er klar med deres tiende titel, og denne gang går de all-in på en blanding, man ikke lige ser hver dag. De kalder det selv et “beat’em ball”, og det er faktisk ikke helt ved siden af. Forestil dig et roguelike, hvor du ikke skyder, hakker eller kaster spells – du banker i stedet en dødsensfarlig bold rundt i arenaer, der ligner noget mellem et pinballbord og en beskidt grindhouse-actionfilm.
Resultatet er et spil, der ser ud til at handle lige så meget om kontrol som om kaos. Du skal mestre boldens bevægelser, holde momentum og samtidig bruge omgivelserne taktisk til at smadre fjenderne. Det lyder simpelt, men alle, der har prøvet pinball, ved, hvor hurtigt tingene kan gå fra “jeg har styr på det her” til komplet panik.
Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.
Visuelt lægger Furyball: Rogue Revenge sig i en stil, der skriger personlighed. Inspirationen fra Akira og Hokuto no Ken er tydelig, men pakket ind i en 70’er exploitation-æstetik, der giver det hele en rå og næsten beskidt kant. Det er retro-futurisme med attitude – ikke den pæne slags, men den der lugter lidt af neon, sved og vold.
Og så er der lyden. Soundtracket leveres blandt andet af The Toxic Avenger, hvilket peger i retning af en tung disco punk-energi, der sandsynligvis kommer til at drive tempoet endnu højere op. Det virker som et spil, der ikke bare vil spilles – det vil mærkes.
Spillet blev vist frem under Games Made in France 2026, men vigtigere endnu: det er allerede muligt at hoppe ind i en offentlig playtest på Steam. Det er en strategi, flere og flere indie-studier bruger, men her giver det ekstra god mening. Når hele spillets kerne er én central mechanic, kræver det finpudsning – og det er præcis den slags feedback, spillerne kan være med til at forme.
Furyball: Rogue Revenge ligner ikke bare endnu et roguelike i mængden. Det ligner et spil, der prøver at opfinde sin egen lille subgenre – og hvis det lykkes, kan det meget vel være en af de mere interessante indie-udgivelser at holde øje med i den nærmeste fremtid.
