Tjeck.dk
Forside Musik Her spiller Downtown July til efteråret

Her spiller Downtown July til efteråret

Her spiller Downtown July til efteråret

Med en sejr i KarriereKanonen, titlen som Ugens Uundgåelige og et anmelderrost debutalbum i ryggen, indtager Downtown July nu VEGA og Train i november.

Fremadstormende Downtown July har haft et vidtspændende år. Med en stribe succesfulde singler, titlen som Ugens Uundgåelige på P3, en sejr i KarriereKanonen og et anmelderrost debutalbum samt en omfattende efterårs- og forårsturné, har bandet cementeret sig som et navn, man skal holde skarpt øje med.

Downtown July markerer sig også stærkt på sommerens festivaler, hvor de netop har modtaget seks stjerner af GAFFA for deres koncert på SPOT Festival. Nu tager de deres dybt personlige og bevægende musik med til headliner-koncerter i VEGA og Train til efteråret.

I februar udgav Downtown July deres længe ventede debutalbum Kravler før vi går – et album, der indkapsler seks års udvikling, venskab og kunstnerisk ambition. Musikalsk bevæger det sig i et felt, hvor høj poesi møder uformelt flaberi, og hvor introverte følelser bliver råbt ud over pumpende grooves og gribende melodier. Albummet høstede fem stjerner af GAFFA og modtog rosende ord med på vejen:

”Kravler før vi går er et overbevisende coming-of-age-album, der føles gennemarbejdet og ambitiøst uden at miste sit umiddelbare nærvær. Det er sjældent, at et debutalbum både føles så sammentømret og så levende.”
★★★★★ – GAFFA

Bag bandet, der kalder sig selv for en midtjysk kærlighedsinvasion, står fem venner som siden de var helt unge har fundet et frirum sammen i musikken. De er blevet spået af GAFFA til at blive et af Danmarks store musiknavne og står på kanten af deres helt store gennembrud.

KONCERTER
Fr. 27/11 – Aarhus, Train
Lø. 28/11 – København, Lille VEGA

Ads by MGDK