David Bowies kærlighedshistorier: Fra Angela til Iman

David Bowies liv var ikke kun præget af den ikoniske musik og hans evne til konstant at genopfinde sig selv, men også af de kærlighedshistorier, der formede ham som menneske. Han var en kunstner, der viet sig selv til sin kunst, men også en mand, hvis forhold virkelig havde betydning for ham – både i øjeblikkene, hvor de opstod, og i det lange forløb.

Et af de tidligste bekendtskaber, der fik hans hjerte til at banke lidt hurtigere, var Queenie, eller Wendy Kirby, som han havde et kort, men intense forhold til i midten af 1960’erne. Det var en tid, hvor Bowie endnu var på vej ind i rampelysets verden, og relationen inspirerede blandt andet sangen “Queen Bitch” fra 1972. Det var en passioneret periode, hvor hans unge liv fik en særlig kraft af denne forelskelse.

Men det var nok hans ægteskab med Angela Bowie, der satte et dybere præg. De blev gift i 1970, og Angela var en vigtig del af Bowies liv gennem hele 70’erne – en periode, hvor han revolutionerede musikverdenen med sin Ziggy Stardust-figur og glam-rockens opblomstring. De fik sønnen Duncan i 1971, og i denne fase var deres forhold både inspirationskilde og udfordring, hvilket mange har spekuleret over. Angela var en stærk, selvstændig kvinde, og hun var med til at forme både Bowies personlige og kunstneriske udtryk, selvom ægteskabet sluttede i 1980.

Det der for alvor tændte en ny gnist i Bowies kærlighedsliv, var mødet med supermodellen Iman i 1990. Han var straks betaget, og deres forhold udviklede sig til et af de mest stabile og private i Bowies liv. De blev gift i 1992, og dér, midt i al berømmelsen, fandt Bowie en ro og en dyb kærlighed, der stod stærkere end nogensinde før. Det var en kærlighed, der også bakkede op om Bowies konstante fornyelse, og deres ægteskab var kendetegnet ved en diskret, men dybtfølt forankring. Iman blev hans livs samtalepartner og soulmate, og han talte ofte om, hvordan hun hjalp ham med at blive den bedste version af sig selv.

Der var også kortere, mere flygtige forhold og professionelle relationer, men det var især med Angela og Iman, at Bowies kærlighedshistorier blev som mest tydelige. Gennem årene var disse relationer med til at give ham både styrke og inspiration – en påmindelse om, at selv en verdensberømt musiker er et medmenneske, som søger forbindelse, forståelse og kærlighed.

Når man ser tilbage, kan man altid spekulere på hvordan Bowies musikalske univers var dybt forbundet med hans egne erfaringer med hjertesorg, passion og stabilitet. Hans kærlighedsliv var ikke bare sidehistorier, men en del af det menneske, der formåede at fascinere millioner med sin evne til at forandre sig – både på scenen og udenfor.