Marc Kastholm
Jonathan Franzen er uden tvivl en af vores tidens mest markante stemmer inden for amerikansk litteratur. Med værker som *The Corrections* og *Freedom* har hans skarpe psykologiske indsigter og evne til at fange det moderne menneskes kompleksitet gjort ham til en litterær institution. Men når man dykker lidt dypere ned i hans liv, opdager man […]
Jonathan Franzen er uden tvivl en af vores tidens mest markante stemmer inden for amerikansk litteratur. Med værker som *The Corrections* og *Freedom* har hans skarpe psykologiske indsigter og evne til at fange det moderne menneskes kompleksitet gjort ham til en litterær institution. Men når man dykker lidt dypere ned i hans liv, opdager man en mere stille, eftertænksom side – især i den måde, han lever med sine store passioner og nære relationer.
I dag bor Franzen i Santa Cruz, Californien, sammen med sin partner, forfatteren Kathryn Chetkovich. De deler et liv, hvor skrivningen står centralt, og hvor naturen – især fuglene – har en særlig plads. Franzen er nemlig kendt for sin passion for fuglekigning, og i interviews har han ofte valgt at fokusere på den fredelige meditative glæde, det giver ham. Hans liv er præget af roen fra en tilbagetrukken tilværelse, og i modsætning til mange andre kendte musikere eller celeb-forelskelser, er der ingen spor af musik i deres fælles historie.
Kraften i Franzens liv og værk ligger i hans evne til at reflektere over det stille liv, de eksistentielle valg og de store spørgsmål – også dem, der måske ikke handler om musik, men om samhørighed, natur og den indre ro, vi alle søger. Hans partner, Kathy Chetkovich, som selv er forfatter og har skrevet essays om forfatterskabets udfordringer, deler denne intimitet med ham – uden at det skal handle om andet end det nære, det ægte og det, der virkelig betyder noget.
Så selvom der intet tyder på, at musik spiller en rolle i Franzens liv eller i hans forhold, er det netop denne stille passion for naturen og orden, der giver et interessant indblik i, hvordan nogle mennesker – kendte eller ej – finder deres største inspiration i det enkle, det ægte og det uforstyrrede. Det er en påmindelse om, at forrygende kreativitet ikke nødvendigvis behøver at råbe højt. Nogle gange er den bare et dybt, uudtalt flow – ligesom fuglesangen i det tidlige morgengry, der siger mere end tusind ord.
