Peter Hasle
Selvom Boots har enkelte svagheder fortjener serien at blive set af et større publikum. Blandt andet imponerer Max Parker i rollen som den homoseksuelle sergent Robert Sullivan.
Det kan være svært for nye TV-serier at skære igennem larmen af den samlede mængde, skille sig ud og opnå anerkendelse. Et resultat af det er, at der faktisk er flere gode serier, som går under radaren. En af disse er den amerikanske militærserie Boots, som først i sidste uge kom på Netflix’ top fem på streamingtjenestens globale liste over mest sete serier.
Det var der, undertegnede fik øje på serien, der i skrivende stund har karakteren 7,9 på IMDB.
Boots er baseret på erindringsbogen The Pink Marine, om forfatteren Greg Cope Whites tid i militæret i 1990. Det amerikanske hær er ikke – ligsom sikkert flere andres lande – kendt for historisk at være de mest åbne omkring homoseksualitet. Det oplevede Greg Cope White, og det danner gundlaget for bogen The Pink Marine.
I Boots følger vi Cameron Hope, som lader sig indrulle i hæren. Men selvom det egentlig er Cameron Hope, som er hovedkarakteren, er det sergenten Robert Sullivan, som bliver spillet af Max Parker. der er hjertet i serien. Du har måske set Max Parker i en anden Netflix-serie, Sex, Blood and Royalty.
Robert Sullivan har gang i en lovende militærkarriere, men den er truet af af en tjenestesag, som vedrører hans seksualitet, og det er den fængende motor for historien. Seriens evne til at få et budskab igennem via dens karakterer er den helt store styrke. Som seer kan man ikke undgå at få en brændende medfølelse med de mennesker, som er villige til at tjene deres land, og så skal opleve streng diskrimination på grund af dem, de er. .
Det er den ene side af fortællingen i Boots. Den anden halvdel har en tendens til på lidt overfladisk vis at male et skønbillede af, hvor fedt det er at være i militæret, selvom det tydeligvis ikke er tilfældet for alle. Den humanitet som skinner igennem skildringen af Robert Sullivan, mangler lidt i fortællingen om livet i militæret.
Ikke desto mindre er Boots på grund af en rørende, vedkommende historie og ærligt skuespil – især af Max Parker – en solid anbefaling værd.
