Hitsinglen “Igen & Igen” feat. OneTwo topper samtidig airplaycharten, som den mest spillede danske sang.
Efter to komplet udsolgte koncerter i DR Koncertsalen dette efterår og massiv efterspørgsel fra fans over hele landet, er billetterne til Gobs’ kommende turné I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT TOUR nu også helt udsolgt – og det på kun 14 dage.
Lige nu læser andre
Turnéen er Gobs’ mest ambitiøse koncertproduktion til dato. Publikum inviteres ind i et nært og storslået lydunivers, hvor kærlighed, tab og håb får nyt liv i musikalske nyfortolkninger:
Jeg ville skabe noget, der føles større end bare musik – noget, der rammer. For mig handler I DAG, I MORGEN, 4 EVIGT om alt det, vi holder fast i, selv når alt andet falder fra hinanden,” siger Gobs.
Undervejs i koncerterne vil publikum opleve både nye og tidligere udgivelser i helt nye versioner, hvor fortællingerne træder tættere på og helt ind under huden.
“Det her er ikke bare en koncert. Det er en oplevelse. Til dem, der har elsket. Til dem, der har mistet. Til dem, der stadig tror på noget, der varer for evigt,” siger Gobs.
”Igen & Igen” – et generationsmøde, der rammer lige nu
Læs også
Samtidig topper Gobs’ aktuelle single “Igen & Igen” feat. OneTwo som den mest spillede danske sang på airplaycharten. Sangen bygger på OneTwos ikoniske “Den Bedste Tid” fra slutningen af 1980’erne – et nummer, der for mange danskere symboliserer ungdommens lys, venskabet der føles uendeligt og de øjeblikke, man først forstår betydningen af senere i livet.
Hvor OneTwo indfangede håbet og den boblende lethed, genfortolker Gobs i dag følelsen set med voksne øjne: Hvad sker der med de minder, vi troede ville vare evigt – når livet ændrer sig? Mødet mellem generationerne har ramt både radioscener og publikum igen og igen.