Tjeck.dk
Forside Musik August Høyen spiller sin største koncert på et særligt venue...

August Høyen spiller sin største koncert på et særligt venue for musikeren

August Høyen spiller sin største koncert på et særligt venue for musikeren
Foto: DTD Group / Pressefoto

29-årige August Høyen spiller sin hidtil største indendørskoncert om godt 12 måneder i K.B Hallen, København.

Lige nu læser andre

K.B Hallen har en særlig plads i August Høyens hjerte. Og nu spiller sangeren sin hidtil største indendørskoncert i den frederiksbergske musikarena den 26. november næste år.

Det fremgår af en pressemeddelse, som er blevet sendt ud mandag formiddag. Ifølge den meddelelse har Høyen haft sin gang i området omkring K.B Hallen både igennem sin mors arbejde og senere som pædagogmedhjælper. Derfor bliver den kommende koncert en særlig oplevelse for musikeren.

“K.B. er ét af de vigtigste steder i mit liv. Et sted, der har grebet og rummet mig, når jeg havde svært ved at navigere i livet. Et sted, hvor jeg kunne være mig selv og blev accepteret for den, jeg er. Det er jeg evigt taknemmelig for. Og derfor glæder jeg mig også helt vanvittigt til, at mit band og jeg skal spille netop i K.B. Hallen,” uddyber han i pressemeddelelsen ifølge GAFFA.

Billetsalget til koncerten i K.B. Hallen begynder torsdag den 25. november kl. 10 via dtdconcerts.dk og billetlugen.dk.

Ads by MGDK